Carina var så sød at ‘slå til’ som fører/handler af Fabi til agility, idet jeg selv har ondt i hælen og det kun bliver værre af at løbe. I dag var det tid for årets første DAL bane, som skulle løbes i MBS. Vejret var med os med høj sol – herligt. Nogle havde været meget flittige, så da vi ankom kl 18.00 var banen allerede bygget og de var i gang med at gå banegennemgang til opvarmningsløbet. Jeg gik en lille luftetur med Fabi, mens Carina gik banen, så hun vidste hvordan hun skulle handle Fabi.
Da det blev Carina’s tur stod jeg klar med fotoapparatet, zoomede ind på Fabi og flyttede så fokus frem til 1.-2. sping, men hvor blev Carina dog af? Hun kom ikke ind i søgeren ! Jeg måtte kigge udenom kameraet for at finde Carina – og hun havde sagt til Fabi, at han skulle blive siddende og så gik hun bare stille og roligt (meget stille syntes jeg) over til mål, hvor hun lagde hans snor. VILDT! Når jeg tænker på, hvor utrolig mange gange Fabi er tyvstartet med mig som fører, så var dette noget af det ‘vildeste’ jeg har set! Hold da helt op. Jeg kunne kun grine af de mange års frustrationer!
Løbet var superflot og fejlfrit. Jeg var dybt imponeret – og det var jeg ikke den eneste, der var. Tja, jeg kunne ikke sige andet end at Fabi bare skulle have en ordentlig fører. .
I det rigtige DAL-løb var starten noget sværere end i opvarmningsløbet og Fabi havde større fart på, da han skulle ind i slalom. Det betød en enkelt fejl og Carina måtte tage slalom om for ikke at blive diskvalificeret. Resten af banen var lige så fin som første gang.
Da alle var færdige tog Carina lige starten et par gange og fik lært at her på kort sigt skal hun blive bag ved Fabi ved slalomindgang. På lidt længere sigt skal han så lære at tage den rigtigt alligevel. Og så er der vist også ‘krogen’ i een eller anden udgave for at lære Fabi at sætte farten lidt ned inden han skal dreje skarpt. I dag er hans bagkrop ved at komme flyvende over hovedet på ham, når han drejer – og det har vi dels slet ikke nerver til at se på og dels tager det for lang tid for ham at ‘samle kroppen op igen’ og komme videre.
En stor tak til Carina for at løbe med Fabi samt derved at skåne min hæl

Da Fabi haltede lidt før påske fik jeg bestilt en tid til et kiropraktisk eftersyn af ham hos vores tidligere dyrlæge Birgitte Schjøth, Buddinge Dyreklinik. Pga. påsken kunne vi ikke komme til før i dag, men heldigvis holdt han jo relativt hurtigt op med at halte, så det gik nok.
Birgitte var meget positivt overrasket over hvor smidig Fabi er. Hun kunne dreje halsen fuldstændig tilbage langs kroppen og ryggen ! Hun fandt dog lidt med venstre skulderophæng (lyder som var det på en bil…) og så lidt længere nede af ryggen. Begge dele blev lige ‘trukket fra hinanden’ og så var Fabi så god som ny. Han blev strukket godt igennem: Først holdt jeg hovedet, mens Birgitte nærmest trak i halen – jeg synes det mindede om de landmænd, der trækker en kalv ud af en ko, som vi engang imellem ser på TV . Dernæst blev han holdt i bagbenene og løftet op i luften, så han ikke kunne røre bordet længere og til sidst var det lige den anden vej: Birgitte holdt ham om hovedet og løftede op. Det var rigtig sjovt at se .
Birgitte sagde, at hun stort set aldrig så alvorlige problemer hos agility-hunde – jeg skal ‘bare’ sørge for at holde ham i gang. Til allersidst anbefalede hun at han kom igen hver 3. måned, så man kan fange evt. problemer i opløbet. Nu har jeg lagt en ‘husker’ ind i kalenderen, så vi husker det.

I går var vi til påskefrokost med meget mere hos min bror Claus. Ved 22-tiden foreslog han at lave kaffe, men da jeg opdagede hvad klokken var blevet, var det om at komme hjem i en fart. Hjemme skulle jeg nemlig lige først pakke taske til søndagens rally prøve i Hårlev – og meget vigtigt – jeg skulle finde ud af hvor Harløv lå…. Til min store skræk opdagede jeg at Køge var god nok – men ikke endestationen, så 55 minutters kørsel… Det ville sige afgang herfra kl. 07.00 for at kunne være fremme til klokken 8. Nå, jeg sov næsten ikke hele natten, så det var ikke noget problem at stå op 05.50…. Kom hjemmefra kl. 06.58 og så tog vi lige 15 minutters luften på kirkegården inden den lange køretur.
Harløv viste sig, at være en ganske dejlig by ca. 15 km syd for Køge. Vi skulle være i Harløv Hallerne og hold da op nogle flotte haller. Her kan Kgs. Lyngby godt nok slet ikke være med!
Jeg havde slet ikke fået læst, hvem, der ellers skulle være med i programmet – pga. Fabi’s halten var det jo ikke sikkert at vi skulle være med.. Det var derfor med stor men glædelig overraskelse at jeg mødte først og fremmest Sofie og Sabine (ejer af Fabi’s kuldbror Findus), men også andre kendte ansigter. Dejligt, at der var nogle at sludre med. Fabi syntes, at Beagle-pigerne var skønne, men på et tidspunkt blev det for meget for den gamle, der sagde ‘skrid’ til ham. Derefter var Fabi temmelig betuttet over at være i hallen, men det valgte jeg at nyde, idet det så betød at han ikke gøede..
Dommer Frank havde lavet en fin bane, så det var med stor optimisme, at jeg ventede på at det blev nr. 23′s tur. Da vi var til prøve i december lavede jeg en masse øvelser med Fabi som opvarmning, men da havde han startet med at gø, så jeg valgte den modsatte taktik i dag. Sad blot helt stille og sludrede indtil det var vores tur. MEN, da vi rejste os, blev jeg RYSTENDE nervøs, og det var måske det, som Fabi kunne mærke. Resultatet blev, at han gøede HELE banen rundt. Jeg kunne have eksploderet af raseri, men det nytter desværre ikke noget. I mine øjne var Fabi helt umulig og når jeg ved, at han kan være så dygtig, var det ekstra forfærdeligt. Nej, hvor var jeg flov over vores optræden bagefter! Sabine og jeg var helt enige om at den præstation kunne vi nok ikke bestå på, men Ellen fra HH mente, at Fabi havde gået fint. Hun kunne godt se, at jeg havde været frustreret, men hun holdt fast på at Fabi havde gået pænt.
Da næsten alle var færdige og banen blev flyttet uden for tæppet for en løbsk tæve (sikken fantastisk dejligt hensyn at tage til andre hunde!!!) tænkte jeg at jeg ville se, om det var tæppet, som Fabi havde reageret på. Det var det ikke. Jeg var selvfølgelig ikke nervøs og Fabi var bare den søde og opmærksomme hund, som han kan være!
Da det blev tid til resultater, var det med bukket hovede at vi nærmede os cirklen. Man starter altid bagfra og Frank startede med een, der ikke havde bestået. Til den næste sagde han: “jeg er meget ked af at måtte sige….” – og så var jeg 100% sikker på, at det nu var Fabi og mig, der også skulle have Ikke-bestået, men det var det ikke…!!!! Sabine og jeg kiggede på hinanden og lignede spørgsmåltegn. Nu kom der en længere stribe med beståede og sandelig om ikke det endte med at Fabi havde fået 90 point ud af 100 mulige. 70 er krævet for at bestå, så det var med stor margin endda!! Hold da helt op, hvor blev jeg glad! Så var det bare godt nok, at vi var taget ‘tidligt’ hjem i går og stået tidligt op i morges! jubiii.

Jubii, det lykkedes at finde en massør, der havde lyst til at massere Fabi i påsken! Fabi reagerede kun, når han ‘pillede’ nederst i ryggen – ellers lå han bare roligt og fandt sig i det hele. Hvor er det herligt at se ens hund blive vredet rundt, så eksempelvis forbenene kommer over hovedet! Jeg tror næsten Fabi blev 1,5 meter lang, når han blev strukket ! Bagefter kom jeg til at tænkte på, at Fabi næsten ikke havde haft afføring i 2 dage, så jeg kørte via vores lokale kirkegård hjem – og voila! Der var gevinst. En ‘prut’, der næsten var en border collie værdig, så dagens lys. Vi fik en tid til mere massage på onsdag for at se om det med det nederste af ryggen kan komme helt væk. Nu er jeg spændt på om det med afføringen kan have haft en indflydelse, så han er helt ok på onsdag…
Massøren mente sagtens, at vi kan gå til Rally prøve søndag samt at det var ok at starte med agility – blot det var en stille start med meget lange pauser. Så vi tager formentlig også til træning på det nye hold i HH på tirsdag. Det ville godt nok være ærgerligt at gå glip af. Jeg regner med, at vi kan lave noget anti-tyvstarts træning samt træning mod gøen…. Det skulle der ikke være meget løb i….

Fabi fik lov at gå uden snor i ca. 10 minutter i morges og det gik umiddelbart helt fint. Efter et par indledende krumspring over den nyvundne frihed gik han stille og roligt rundt og snusede. Udspekuleret er han blevet for jo tættere vi kommer på hjørnet med bilen og dermed risikoen for at turen er slut, jo langsommere går det…!! ha ha.
Stadig ingen halten, men engang imellem kommer der lidt urent ‘trav’, så nu har jeg lige skrevet til en hundemassør og spurgt om han holder påske eller om det er muligt at få en tid….? Ellers må vi vente påsken over samt besøget hos Birgitte Schjøth. snøft

I dag er det ikke blot Fabi’s 6 års fødselsdag, men det er nu også lidt mere end 48 timer siden vi har set ham halte sidst. PYHA – jeg håber, at det nu er overstået. Så må vi se, hvor hurtigt vi tør komme tilbage til en normal hverdag, specielt hvad angår lufteture. De sidste dage er han blevet kørt i bil til DTU, hvor vi lørdag gik på stien rundt om fodboldbanen, men da hans fremskridt ikke kom hurtigt nok, tænkte jeg, at den sti nok var alt for ujævn – ja, egentlig ikke stien i sig selv, men mere fordi Fabi hellere vil tisse op ad alle træerne op til stien og så bliver den ujævn. Så søndag og mandag gik vi på selve græsplanen, men i dag på hans fødselsdag fik han lov til at gå begge runder !!!
Jeg har fået min sidste chockwave-behandling af hælen i dag. Så må jeg ikke lave noget igen før torsdag, men så skal jeg prøve at jogge 2-3 km samt lave nogle achillesseneøvelser. Denne gang har jeg tænkt mig at prøve at følge hans genoptræningsprogram slavisk. Alt andet end operation skal prøves….. Specielt, når en operation ikke er endelig, men skal gentages (Dorte Rasmussen, maratonløber) skulle være blevet opereret 3 gange nu for den samme skavank, som jeg har. Selv Carina’s anbefaling af homøopatiske dråber mm afprøves…… (ja, man må jo sluge nogle af sine fordomme fra tiden som farmaceutstuderende….).