Så blev det endelig d. 24 januar og tid for start på det seneste påhit – rallylydighed. Jeg fik fundet de rette papirer frem, fik lige taget et hurtigt bad og så var det ellers af sted i ‘Grønærten’ med GPS’en indstillet på Brøndby. Det er ellers en velkendt afkørsel, idet Gildhøj klinikken, hvor jeg i de gode, gamle atletikdage blev behandlet for et antal løbeskader, men hellere være 110% sikker på at finde den rette vej end at chance. Nu hvor det længste stykke af motorvejsudvidelsen på Ring 3 er færdig er det godt nok ingen sag at smutte fra Lyngby til Brøndby. Det skal da godt nok ikke være afstanden, der afholder mig fra at melde mig til flere kurser dér.

Det er et fint areal som DKK har fået lov til at benytte. Det så ud til at det enten er DcH eller en schæferhundeklub, der holder til derude, idet der var sådanne nogle spring, som de har i deres program. Stort græsområde og en fin sti til at lufte hunde på før og efter, så det er svært at finde bedre.

Vejret artede sig fint i dag – årstiden taget i betragtning. Det har jo desværre regnet i de sidste dage, så dele af græsplænen var meget våd, men der var fin plads til vi 10 kursister (af 14), der var mødt op. Begynderholdet, som vi er på, er lige et hold for Fabi for det er næsten lutter tæver – og så Don Fabi!! Allerede inden start på dagens lektion var det en succes. Frank var ikke alene om at undervise, idet også hans kone samt en dame fra Sheltie klubben hjalp til, så det var helt fint! Det var for en gangs skyld muligt at få en instruktørs opmærksomhed……

Der var enkelte, der var helt nybegyndere, og så var vi nogle, der kendte en del til rally i forvejen. Fabi brillierede så meget, at han blev brugt til demonstation, når de enkelte øvelser skulle vises for alle!! Wauw. Det var lige noget, der passede os fint. Vi har stadig en masse traumer fra tidligere tiders lydighedskurser at få kureret….

Halvvejs gennem lektionen dukkede en kvindelig fotograf op. Hun var ved at uddanne sig til fotograf og skulle tage billeder til brug for instruktør Franks hjemmeside. Jeg fik - i total mangel på pli - lige listet forbi hende og sagt, at vi elsker at blive fotograferet, så hun tog  MANGE fotos af Fabi. Nu må vi huske at holde øje med Franks hjemmeside i de næste par dage og se om vi er kommet på.

Af øvelser fik vi trænet kontakt, 360 graders vendinger mod såvel højre og venstre, spiral, slalom samt 180 grader højre og venstre rundt. Næste gang skulle der også komme en del stationære øvelser ind i programmet.

Mod slutningen fik vi at vide, at der er kommet en hel del nye øvelser ind i Rally her pr. 20. januar, så dem må vi også lige have set nærmere på. Da vi sluttede, mente den søde dame fra sheltieklubben, at Inge og jeg burde rykke op til de øvede, men Frank mente lige, at vi skulle have 1-2 begynder lektioner mere. Det er helt ok med mig  – men det vil sandelig også være dejligt at rykke op, så vi kan få nogle nye udfordringer/øvelser, så det ser vi frem til.

Carina og Jette fra MBS havde til stævnet i Ølstykke aftalt at de skulle træne lydighed 2. januar og inviterede Charlotte & Karsten samt Fabi og jeg med. Vi mødtes kl. 14 efter årets første sne var faldet, men heldigvis klarede det op, så vi startede i solskin. Den smule solskin der altså kunne nå op over træerne. Charlotte syntes, at vi skulle starte med en fællesdæk… De stakkels hanhunde, der blev kolde på maven for slet ikke at nævne den lille ‘tap’…. brrrrrrrr! Fabi syntes heller ikke, at det var sagen, at skulle ligge for længe, så han sneg sig over til mig….. Vi må prøve igen en dag, hvor det er lidt varmere…

Efter lidt af de ‘sædvanlige’ øvelser syntes jeg at Fabi skulle belønnes med een af hans favorit-øvelser, nemlig at finde en lille tidligere film-dåse, som jeg putter godbidder i. Som sagt så gjort. Fabi ELSKER det.

Karsten kom over og sagde, at jeg skulle gøre det meget sværere for Fabi for han vidste godt hvad det gik ud på. Som sagt så gjort og det gik også fint. Det allersidste forsøg blev dog lidt ødelagt af en lille meget sød, løbsk border collie tæve, der lige kom for at hilse på ‘drengene. Jeg kunne godt få Fabi til at søge i laaang tid, men lige da han var ved dåsen var det mere sjovt at løbe ud på en sti end at tage dåsen med til mig og få hans belønning. Jeg var faktisk meget imponeret over hvor god Fabi var, så vi må snarest ud at prøve et andet sted.

Carina kom forbi med Kopy og Toxy, men de ville ikke med på den afsluttende luftetur, idet Kopy skulle skånes lidt, idet han halter lidt (vist nok efter agility træning d. 31. december). Vi andre luftede en lille tur rundt i parken og til allersidst spurgte Charlotte om ikke vi alle skulle komme med en hensigtserklæring om, at få trænet noget mere her lydighed her i 2009. Det sagde vi alle ja til. Det bliver vist bare på lørdage og her sidst på måneden starter jeg på rally-lydighed hos Frank K i Brøndby, så der bliver lige nogle gange, hvor jeg må springe over. Men ellers er vi med !!

Så har jeg lagt foto’s fra hele 2008 på hjemmesiden. Se under Multimedia -> Fotos -> Blandet 2008.

Her til morgen vågnede jeg ved 7.30-tiden – herligt udsovet for første gang i lang tid. Udenfor var det minus 2,2 graders frost og tåget, så jeg besluttede, at Fabi og jeg skulle på vores sædvanlige tur på borrebakken og kirkegården, så han kunne få lov til at løbe frit uden snor. I helligdage er det normalt ikke til at gå med løs hund, idet der er så mange gæster, men hvis man kan komme ud før de andre vågner, er chancen der. Fabi – og andre hunde – elsker bare frostvejr. Der må være en masse dufte, der kun kommer frem i frostvejr.

Vi mødte først Gonzo (langhåret gravhund) og netop som vi skulle ønske dem en fortsat god dag, så vi Kopy’s hvide halespids komme ‘flyvende’ inde i skoven, så straks satte vi kursen den vej. Den var god nok. Carina var lige startet på sin luftetur, så Fabi fik lige en fuld bonus-runde sammen med Kopy. Elliot er jo blevet i Jylland hos Carina’s mor og Carina havde ingen lille sheltie med hjem. (lille øv) Manden, som den havde boet ’til leje’ hos, var så glad for den, at Carina ikke nænnede at tage den med. Så må de tage det opgør med Carina’s far, der ikke syntes at den skulle bo på en gård. Men som Carina sagde, ‘den var jo ikke beskidt’.

Under lufteturen blev Fabi mere og mere hvid af rimfrosten, så jeg skyndte mig til sidst hjem for at tage nogle billeder af det inden det smeltede!

Dansk Kennel Klub meddelte for få uger siden at de havde fået mulighed for at arrangere et jule-agilitystævne i Ølstykke hallen. Da vi indtil videre ikke havde løbet indendørs, idet det ofte siges at det er meget stressende, så tænkte jeg, at nu måtte tiden være kommet. Et julestævne, der ikke talte med i nogle af årets kåringer, kunne have færre deltagere og så måtte vi med. Desværre meddelte DKK så for en uge siden – at pga det lave deltagerantal – åbnede de for åbne klasser alligevel… og så var det lidt så som så med de få deltagere.. Nå, afsted tog vi kl 06.45 i morges ….!!!! Uarggh det er godt nok en uskik med så tidlige starter i denne sport..

På trods af navigatorens utallige forsøg på at sende os ned ad et utal af småveje og påståelse af at vi kørte på marker og ikke på veje, så lykkedes det at finde Ølstykke hallen til planlagt tid.

Stævnet kom ca. 15 minutter for sent i gang, men det er ingenting sammenlignet med de 2 timer, som stævnet var bagud efter 2-3 timer…… Det er godt nok utroligt, at det kan gå så galt. Heldigvis var det indendørs og som altid er man i godt og hyggeligt selskab, så det gik jo.

Første løb var et AG1 løb. Da jeg gik banen turde jeg ikke planlægge at skifte bagved slalom, så jeg ville gøre det inden springet lige inden slalom, men det betød, at Fabi troede at vi skulle over til balancebommen, så vi fik en vægring. Øv. Så det skulle vi ikke have gjort. Det glædelige var dog, at da Fabi først så slalom, så tog han den 100% korrekt og det har jeg jo ikke været vant til i mere end 2 år, så det var bare DEJLIGT! Senere faldt Fabi i ‘møllen’, idet han ikke stod så godt fast på kokos-gulvtæppet som han er vant til udendørs. Han rejste sig dog bare op igen og løb videre, så ingen panik hvad det angår. Til gengæld løb han så udenom næstesidste forhindring, der var et flyve-spring. Noget jeg absolut ikke ville have ventet mig af ham, men det er nok det med at det er meget anderledes at løbe indendørs. Så ialt 2 vægringer, der takseres til 10 fejl-points.

Næsten 5½ time senere er det så endelig tid til AG-åben løbet. Fabi er temmelig stresset inden start – bagbenene ryster på ham. Der er 3 spring og så skulle han ind i 2. hul i en tunnel. Noget jeg inden løbet anså for super-nemt med Fabi, men igen snydes jeg af gulvtæppe-effekten, idet Fabi ikke kan løbe så hurtigt som han plejer, så han er bag ved mig ved slalom og tager så det første hul – bag min ryg. Diskvalificeret! Øv igen. Resten af banen går dog ret godt – og igen må jeg glædes over den 100% korrekte slalom. JUBIIII.

Klokken var efterhånden blevet 16-17 stykker, så jeg vælger at droppe dagens sidste løb og kører glad og erfaringsrig hjemad til en stille aften (uden hunde-glam!!).

Så oprandt den store dag, hvor Fabi og jeg skulle til vores første rally-lydighedskonkurrence. Det var med lidt nerver (typisk mig !!!) at vi drog af sted mod Albertslund tidlig søndag morgen. Vi ankom som den sidste ekvipage (er I nr 29?) og i perfekt tid nogle minutter inden banegennemgangen. Det blæste rigtig meget, så selv om termometeret sagde +5 grader, så føltes det rigtig koldt. På Vestegnens åbne vidder var der ikke skyggen af læ, så det gjaldt om at minimere tiden ude i den fri luft. Det havde vi så klaret til UG med kryds og slange indtil videre.

Dommeren gik banen og fortalte os et par tips undervejs, eksempelvis hvor man skulle holde ekstra afstand, for at hunden ikke skulle blive bange for skiltet – det var jo trods alt begynderklassen, så den slags kan ske. Dommeren (Frank Kuhfeld) virkede lige så rar, som rygterne sagde.

Efter banegennemgang luftede jeg Fabi rundt på det kæmpestore areal. Først på den modsatte side af partkeringspladserne, men dér var en del store, løse hunde, så vi trak tilbage til det velkendte territorie. Så tog vi turen op ad ‘bjerget’ – helt op til toppen, hvor udsigten desværre var hæmmet af dis, men man kunne stadig se meget langt væk.

Derefter gik vi lige forbi konkurrenceområdet for at chekce op på, hvor langt de var kommet, og det var sandelig allerede nr. 13, der kom ind. Det var dejligt. Jeg tog dog alligevel Fabi med over i bilen 10-15 minutter for ikke at blive for kolde. Da vi kom tilbage, var der kun 5 hunde til det var vores tur. Det var jo helt perfekt. Så kom der gang i kontaktøvelserne = godbidderne ‘fløj’ lige ned i Fabi’s mund i en lind strøm! Vi måtte også lige øve “sidde foran” et par gange – den havde vi sjusket for meget med, så den fik Carina strammet op, da vi var ude at smugtræne i går.

Da hunden før os går ind, nærmer vi os Start – og desværre begynder Fabi at gø – måske fordi godbidsstrømmen aftog….. Pokkers også med den gøen for det kan vi få minus-point for. Dér var lige lidt krise. Vi starter og Fabi gør stadig, men efter første øvelse, der var ‘sit-dæk’ holder han heldigvis op. (Jeg talte med dommeren bagefter, og han fortalte, at hvis Fabi var fortsat med at gø til 2. øvelse, så havde han fået minus-point, så dér var vi heldige). Derefter går det faktisk ret fint rundt på banen. Den anden gang vi skal lave ‘spiralen’ var med hunden på ydersiden og desværre var der et eller andet, der var rigtig interessant uden for ringen lige dér, så Fabi trak lidt væk fra mig de 2 gange vi kom forbi, men ellers var han rigtig dygtig. Det var der også flere andre, der syntes. De kom hen og roste os bagefter!!!! Jubiii – det var bare skønt.

Der var kun ganske få hunde efter os, så det blev hurtig tid til præmieoverrækkelse. Den slags starter bagfra, og det begyndte at blive rigtig spændende, efterhånden som flertallet var blevet kaldt op, og vi stadig stod tilbage! Dommeren lavede også lidt sjov med det: “Så nu har vi kun 5 tilbage”. ha ha. Fabi og jeg blev kaldt op som nr. 4 med 97 point. Da man starter med 100 point og så får minimum 3, 10 eller 30 points fradrag, hvis der er noget, der er forkert 7 ikke så pænt, så havde vi altså fået 1 fradrag. Det var ærgerligt. Så tæt på de 100 point og så alligevel ikke. Hvis vi havde fået 100 point i den første konkurrence, var vi rykket lige op i den næste klasse. Nu må vi gå op i begynderklassen (mindst) 2 gange mere, så vi kan få de krævede 3 gange bestået. Men det er nu ikke det væste, der kunne ske. Det er ganske sjovt det her – og Fabi kan lide det, så det gør vi bare.