Ihh, en ekstra ‘bonus’ for den overståede hunde-sygdom er, at vi atter kunne tage til hundetræning – og måske det liiiige skulle nævnes at det nye indendørs hold startede i går, så det kunne ikke passe bedre sammen.

Helt uvant med at skulle pakke til træning i ridehal kom jeg af sted – for sent som snart altid…. (ups).

Træningen gik overordnet set rigtig fint. Lars Bang var substitut for VM-deltagerne, og da det var ved at være år siden, jeg sidst havde set Lars, var det rigtig hyggeligt. Vi ankom i god tid og hvade derfor tid til at gå rundt og se på heste. Nogle meget, meget mærkelige heste uden ben (i stedet for at have 4 ben, så han kun hovedet, da de stod i deres boxe)

Da det blev tid til vores hold, gik vi indenfor og jeg fortalte, at jeg slet ikke kan kalde Aidan til mig for tiden !!! Da det efter den obligatoriske leg blev tid til at tage snoren af var der ingen af de andre, der havde lyst til at være først og så meldte jeg mig…. Helt som ventet og frygtet styrtede Aidan nu ned til det andet hold, hvor hundene løb gennem tunnelen – og dén lyd kan Aidan SLET IKKE stå for… Han mener helt klart, at hvis nogen skal løbe igennem en tunnel, så skal det være ham, ham og ham igen …. Det var noget af en udfordring at få Aidan indfanget igen….

Vi skulle løbe 4 forhindringer i en box, så NU ligner det helt rigtig AG-træning (selv om der selvfølgelig stadig ikke er pinde at springe over). Dét blev så gennemført med snoren på for Aidan’s vedkommende (snor på jorden, så jeg kunne løbe ‘frit’).

Mod slutningen skulle vi løbe op til 6 spring-forhindringer i hestesko-form og dét fik Aidan lov til at løbe uden snor og så længe ingen brugte tunnelen gik det SUPER-fint. Der er fremdrift i den lille dreng skal jeg love for. Jeg er TOTALT sat, når han først løber fremad

Aftenen sluttede med posen, hvor der blev lukket mere og mere til. Håber snart han tør løbe igennem en pose, der ikke bliver løftet op i.

Hvis nogle skulle læse dette og have tips til, hvordan jeg får lært Aidan IKKE at tage sig af at ANDRE løber igennem en tunnel, hører jeg meget gerne om dem for det er godt nok en udfordring…..

Da vi kom hjem var der en lille sheltie, der faldt omkuld (hvor skønt efter et par uger med al for megen ubrugt energi):

Åh, jeg turde næsten ikke ringe til dyrlægen, men heldigvis er begge hunde’s prøver negative, så de er raske

Jeg tror nærmest heller ikke at vi havde klaret 14 dage mere med rengøring, kogning af alt – vand- og madskåle, alt kogevasket osv osv. PYHHH – det har været hårdt, men heldigvis har det hjulpet alt sammen.

Nu skal der så ‘bare’ lige gå 4 uger og så skal de testes for hjerte- og lungeorm. Een af de andre hvalpe i området er startet behandling for lungeorm i tirsdags, så den slags har vi tilsyneladende også.

Lige på dette område ønsker vi os frostvejr !!! Og lad os venligst få en masse såkaldt bar-frost, så sneglene ikke kan nå at grave sig ned. Ellers må vi glæde os over at vi nærmest hver aften på “natte-lufteturen” møder et pindsvin og pinsvin spiser snegle. Håber at det får held med at formere sig og sender bud efter fætre og kusiner for med de mange, mange hundreder af snegle vi har, kan de da få mavepine af al den mad

Hold da helt op hvor tiden flyver af sted. Vores ‘lille’ Aidan fylder 7 måneder i dag. Vejret er jo ganske fantastisk med sol og temperatur op til næsten 25 grader – helt fantastisk for en dag i oktober måned.

Hvis man skulle tro, at det skyldes Aidan’s gode opførsel, så får man sig vist et godt grin….. Nej – bare rolig, normalt er han super sød, men lige de 2 sidste dage har han ikke været til at kalde ind igen efter han er blevet sluppet fri over på hundelufte-stedet !!!! Først efter mere end 1 times løberi – helst med andre hunde – begynder han ind imellem at synes, at han lige kan komme forbi og hente en godbid (ost), men indfanges vil han godt nok helst ikke. Ak, ak, ak – teenage-alderen er startet

Her er lige et foto af dagens fødselslar:

Så er der foto’s fra en fantastisk dejlig hundedag i MBS – søndag d. 11. september. Se billeder her

‘Beklager’ at fotografen havde travlt med pligter, så kameraet blev først rigtig fundet frem efter mesterskaberne var afholdt…. Men der er mange billeder af de 2 sheltie-hvalpe: Karma og Aidan. Karma er 3 uger ældre end Aidan og en tæve.

Åhh, stakkels Fabi. Han er lige blevet testet positiv for giardia. Giardia er en flagellat og giver orme-lignende symptomer, hvor det mest kendtegnende for Fabi er at han spiser græs, kaster op og når det er rigtig slemt, så får han mave-kramper. Meget typisk. Stakkels, stakkels gamle Fabi.

Den gode nyhed er, at medicinen virker indenfor 6-8 timer – i hvert tilfælde hvad angår hans opførsel. Her til morgen var han frisk igen, så lad os håbe at de 5 dages kur virker. Det gjorde det, da han som ung, ofte led af giardia, så vi er optimister indtil det modsatte er bevist.

Aidan er heldigvis ikke smittet, men sættes i forebyggende behandling – og så må de ikke dele vandskål. Dét er noget af en udfordring….!!!

Dyrlægen troede, at det var bugspytkirtlen, som var kronisk betændt, idet Fabi mandag ved første dyrlæge besøg ikke havde diarré, så hun syntes, at der skulle tages en blodprøve. Den skulle være på fastende mave, så vi kom igen tirsdag morgen. Vi savnede Tina til at tage prøve, for der skulle 2 ben til før de fandt en åre, de kunne vride lidt blod ud af.

Blodprøven viste, at det meste så rigtig fint ud (nyre, lever, røde og hvide blodlegemer), men at Fabi var ‘border-line’ på protein-optag (54 – skal ligge mellem 55 og 73), albumin (30, skal være over 31) samt på noget med bugspytkirtlen (skal være under 200, Fabi ligger på 227, men den skal være over 400 for at være positiv/krtitisk). Det vides ikke om disse afvigelser fra normalområderne er pga. giardia’en, så ny blodprøve skal tages om 2-3 uger.

Og bare for at sikre indtjening til dyrlægerne, så skal der tages nye prutte-prøver i næste uge for at se resultatet af kuren samt testes for langtidseffekt samt hjerte-/lungeorm om 4 uger.

Pyha – her og nu glæder vi os over at Fabi havde det meget bedre allerede her til morgen og ikke mindst at Aidan ikke var blevet smittet.

Nu er Aidan ved at blive til en ‘rigtig’ sheltie med fin pels og fine, nye tænder, så selv om enkelte (navn udelades ) skulle kalde ham for ‘Beatles-hår’, så synes jeg at han er ved at blive rigtig fin.

Og selv om det er uskarpt, så lige et billede med ‘sus’ i pelsen, så man kan se, hvor meget pels, der er kommet: