I dag var der kombineret klubmesterskab og DAL3 bane i Hillerød Hundevenner. Jeg kom for sent på grund af arbejde, så Fabi, som jeg skulle have til at lave ‘prut’ og det kunne han ikke koncentrere sig om og til sidst havde jeg glemt mit kørekort, så inden jeg kom for langt væk (Teknikerbygen), så måtte jeg vende om og hente det

Da jeg kom til Hillerød, var dem med små hunde begyndt at gå bane. Jeg når lige at sludre lidt med Sofie og så var det ellers ind på banen, da det blev vores tur. Udenfor banen står Fabi og gør og gør Rigtig ‘Hillerød’-stress. Jeg savner straks Norge og Viby, hvor der bare var så dejlig roligt. Det var svært, men dog ikke umuligt, at få kontakt med Fabi.

På opvarmningsbanen valgte jeg at føre Fabi over de 3 feltforhindringer på ‘baby-manér’ – nemlig stadig med snor på, så jeg kunne holde ham tilbage. Jeg tror at han var helt klar over det med snoren, så han tog felterne fint. Til sidst slap jeg ham, og han fik lov til at tage slalom og så lige et par spring på udvejen. Det var vist en god plan for han fik lige ’smagt’ på en agility-bane, men han var under kontrol i stedet for at fik lejlighed til at fræse af sted på egen hånd, som jeg ellers frygtede, at han ville.

Da det blev tid til selve konkurrencen, havde jeg på grund af den stressende hund ikke lige fået en koncentreret opfriskning af, hvordan jeg ville handle Fabi, så min handling blev ikke helt skarp. Balancen var den fjerde forhindring, og jeg syntes, at Fabi løb faretruende tæt på kanten i stedet for midt på. Det blæste meget, så jeg var seriøst bange for at, han var ville falde ned. Men det blev heldigvis ved skrækken.
Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt der var blevet dømt fejl på vippen, da den muuuuuligvis ikke var helt i jorden inden Fabi løb videre, men selve feltet var der ingen tvivl om.
Tunnelen søgte Fabi ikke ligefrem af sig selv, men ind nåede han i absolut sidste split-sekund…
Så var der en sektion med 4 spring, der krævede temmelig svær handling. Det gik fint, men på A-brættet kom jeg ikke på den rigtige side, så det blev en ‘back’ bagefter. Det kostede noget tid. Så nogle spring samt et hjul og over i slalom, som Fabi tog helt uden problemer!! Derefter var der bare 2 spring og vi var gennem banen.

Fabi blev gået af hurtigt og så parkeret ved tasken, mens jeg forsøgte at råde lidt bod på min dårlige samvittighed og var bane-fixer, mens det store hundeløb.

Efter at have pakket banerne væk, var det tid til præmieoverrækkelse. Det var med lidt spænding, da Fabi jo muligvis var fejlfri. Klubmester blev han ikke, men en fjerdeplads blev det til i et fejlfrit løb. Så Maj-Brit havde været i godt humør og ikke dømt fejl på vippen. TAK

Fabi vandt endnu et gavekort til hundesvømning, så efter Fabi’s fysioterapeut-besøg på næste torsdag, må jeg se at få bestilt tid, så vi kan få dem brugt.

Så er der foto’s fra weekendens Maxi Zoo cup, 2. afdeling, i Viby, Århus samt lidt flere foto’s i ‘2009 Blandet’.
Den første video er nu også på – lørdagens første løb – spring 2 med et fejlfrit resultat !!! Jubiiiii
Fotos og video findes under ‘Multimedia’ i menuen.

Jamen altså, nu må vi vist snart gøre alvor af at flytte til Jylland for sikken det da går, når vi tager til stævne i den dejlige friske luft derovre

I Norge blev vi spurgt om vi havde meldt os til DKK Viby’s maxi Zoo Cup ’s 2. afdeling. Det havde vi ikke for Norge skulle egentlig være sæsonens sidste løb – dels pga. Fabi’s skulder og dels pga. min hæl, der gerne snart skal opereres. Meeen, så gik det jo så godt den sidste fredag i Norge, så da vi var kommet hjem om søndagen checkede jeg lige hvad sidste tilmeldingsdato var og gylp! Der var kun godt en time tilbage af tilmeldingsfristen. I ren panik skyndte jeg at melde os til….

Fredag oprandt og vi kørte af sted ca. 13.30. Trafikken var til at overskue – heldigvis var det stadig ferie, så vi kom frem til Scandic hotellet i Århus Vest ved 17-tiden. Vi checkede lige ind og kørte derefter ud til stævnearealet for at sætte vores telt op,  så vi ikke skulle bekymre os om det lørdag morgen. Der emmede af aktivitet med opsætning af alle teltene til stævneafviklingen og specielt det store mad-telt. Fabi fandt sin første stævne-kæreste, en brun border collie tæve. Bare dejlig og det var gensidigt!

Til sidst fik vi luftet Fabi en lille tur og så tilbage til hotellet for at få en hurtig middag og så ind på værelset og se atletik fra Stockholm. Vores fortid fornægter sig ikke helt…

Op kl. 7.00 lørdag. Et hurtigt bad, en lille-bitte luftetur for Fabi på p-pladsen, morgenbuffét og så af sted til stævnet, der startede kl. 9.00.

Første start for os var Spring klasse 2 og voila – Fabi tog slalom i første forsøg og vandt Det medførte ‘pind’ nr. 2 og så var det at Yvonna fortalte, at man i Danmark havde ændret reglerne så ‘pinde’ fra udenlandske konkurrencer nu tæller med – og det var jo rigtig ærgerligt for Fabi fik en ‘pind’ i Norge, men vi fik den ikke skrevet i resultatbogen, idet vi troede at det var lige meget. Nå, men som Thorleif sagde, så måtte jeg jo bare vinde den sidste ‘pind’ i eftermiddagens løb og så var den hjemme.

Dagens sidste løb var så atter et spring 2 løb. Der lyder et større ‘brag’ og jeg bander ærgerligt over at jeg måtte have sat Fabi for tæt på første spring siden han river ned…. Nå, men det må man jo ikke lade hunden mærke så vi suser gennem banen og på den sidste langside hører jeg at Thorleif råber: “Kom så Lone – løb!” Jeg gør hvad jeg kan og vi kommer i mål. Jeg ser over mod første spring og ser lidt overrasket at pinden stadig ligger der! Så må jeg rundt og spørge om nogle har bemærket om den faldt ned eller hvad og til min kæmpe glæde fortæller Laila at det var den ikke og at det var derfor at hun havde råbt til mig. Desværre måtte jeg tilstå at jeg ikke havde bemærket det. Men det var jo super duper godt for så var vi fejlfri og hvis vi var blandt de 3 første ville vi også få vores sidste ‘pind’. Vi blev nr. 1, så den var bare god nok! Så vi sluttede vores 11 års bryllupsdag med at Fabi rykkede op i spring klasse 3. JUBIII. Det gik bedre end den gang for 10 år siden, hvor jeg skulle prøve at kvalificere mig til VM-finalen på 800 m og ikke hvade kræfterne til det…. Det var dejligt for den oplevelse har været lidt træls at leve med i 10 år. Nu har jeg en ny og GOD oplevelse i stedet. MEGET bedre

Mere om Viby-stævnet inklusive foto’s og mange videoer i rigtig video-kvalitet følger de næste dage !

Undskyld,  jeg har helt glemt at skrive at Fabi’s mave kom sig i løbet af lørdagen hjulpet lidt på vej af diverse produkter med mælkesyrebakterier. Pyha !! Det har jo taget månedsvis ved tidligere lejligheder og krævet foderskifte, men nu findes der ikke flere produkter for super-allergikere som Fabi, så jeg var godt nok nervøs.

Onsdag havde vi en tid hos Birgitte S, kiropraktor, der skulle se på Fabi’s skulder. Og den var god nok – årsagen til at han 3 gange ikke rigtig ville støtte på højre forben var, at den var gal med højre skulder-ophæng. Det kunne Birgitte lige sætte på plads og så var Fabi glad igen. Jeg er dog bange for at det gik galt igen om aftenen, da Fabi løb – hurtigt –  rundt for sig selv, så fredag blev han kun luftet i kort snor. Jeg synes, at han har været ok i dag og han har fået lov til at være lidt i haven, så jeg håber at strækøvelser og massage kan klare det denne gang……

Øv, da vi ville lægge os til at sove i går aftes ville Fabi gerne i haven. Det er yderst atypisk, idet han plejer at være den, der sover først. Siden skulle han i haven hver anden time og til sidst fik han diarre og kvalme, så han kastede op. Ind imellem har han haft det fint nok, men det betyder i hvert tilfælde at vi valgte at blive hjemme fra årets sheltiedag. Øv.

Nu må vi håbe at det snart går bedre med ham….

Endelig fandt Fabi og Sookie ud af at lege sammen

Fabi har ikke været spor glad for Sookie indtil i går aftes og har ‘ædt’ hende, når de har mødtes. I går da vi var ude at gå i regnvejret kom Sookie lige pludselig løbende bagfra ligesom Elliot og senere Kopy gjorde i flere år. Først var Fabi lidt brummende, men så da jeg sagde ‘nej’ og holdt ham lidt væk fra Sookie, mens jeg hilste på hende, blev det lige pludselig til hale-logren. Da Carina så indhentede os og vi begyndte at gå sammen, tog F….. lige pludselig ved Fabi og så løb han af sted med Sookie efter sig. At een gider løbe efter ham. er bare det bedste Fabi ved, så han løb og løb og løb…. Sookie var flink til hele tiden at holde lidt ’sikkerheds-afstand’ til Fabi, så jeg tror, at de vil løbe sammen fra nu af.

Fabi holdt hele tiden øje med at Sookie nu også kunne følge med, men hvis Sookie havde villet, så kunne hun vist have løbet fra Fabi så let som ingenting. Men så længe Fabi ikke læser dette indlæg, så ved han det ikke….

Det var bare den bedste luftetur Fabi har haft i et halvt år eller mere.