I et par uger har jeg studeret cykler på nettet, i kataloger og hos een af de lokale cykelhandlere. Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig en ny cykel – primært fordi gearet på den gamle city-bike ikke virker, så der er kun 1. gear og så ‘hakken’ for resten. Jeg har et par gange haft den til cykelsmed, men uden virkning på gearet….. En ny cykel skulle optimeres til hunde-cykel-luftning samt kørsel til arbejde med PC, for til april skal jeg til at arbejde kun 1,5 km fra, hvor vi bor, og så er det jo frås at tage bilen. Så måtte den også gerne have nav-dynamo, så der altid er lys på – ikke noget med at være en sort cyklist, hvis man har glemt lygterne. Rullebremser for Fabi er ved at få hjertestop af bar’ skræk, når enten traditionelle V-bremser eller mountain-bike’ens skivebremser lyder. Måske en cykelkurv, der kunne bruges til såvel arbejdstaske som hundeprutteposer……. Så vidt jeg har kunnet komme frem til, så var en Trek S720 dame den model, der opfyldte flest af disse ønsker.

I formiddags var jeg til fysioterapeaut, John Verner, på hospitalet og han var – som altid – rigtig meget tilfreds med ar mm, men kunne godt se, at hælen stadig hæver, når jeg har brugt fodtøj med hælkappe. Han satte atter kinesiotape på – denne gang når foden er flekset for at optimere virkningen. Så håber vi på lidt god magi og på at lymfe-systemet kan blive aktiveret til at fjerne hævelsen. John mente, at der stadig er et par måneder til min første løbetur Han mente, at jeg nu skal træne så meget jeg kan klare, så hele bevægesystemet kan tilbagevinde muskelstyrken. Vi aftalte, at jeg skal fortsætte med at svømme – men svømme meget mere crawl – og gerne kun ben for virkelig at optimere. Cykle og så skal jeg endelig komme igang med styrketræning. Squads (20-40 kg på nakken), ben-stræk i maskine (jeg skal op på 100 kg mener han!) og fortsat masser af de specielle fod-øvelser. Gerne også cross-trainer, så jeg må se at komme igang med den på arbejde. Sådan een har vi ikke på stadion.

På vej hjem stoppede jeg lige i Lyngby for at få købt et specielt par kompressionsstrømper hos Løberen. For at finde størrelsen skulle han måle omkredsen på mine lægge. Der er stadig 1 cm forskel på de 2 ben her mere end 2½ måned efter operationen ! Det er godt nok utroligt.

På vej mellem bil og Løberen havde jeg passeret en anden af byens cykelhandlere, og han havde Trek cykler stående udenfor med et tilbudsskilt på…. På vej tilbage stak jeg lige hovedet ind for at høre, om de også havde en model S720 – og det havde de !! Og så var det også så heldigt, at een af dem liiiiige var indstillet, så den passede til mig 5 -10 minutter senere havde jeg så købt den…

Den skulle lige spændes efter, så den blev hentet her ved 17-tiden og nu er Fabi og jeg lige kommet hjem fra vores første 5 km tur. Cyklen er alletiders – og cykelkurven kunne endda bruges til handskerne, når jeg lige skulle have dem af for at samle op, sætte Fabi i line osv. Og støttefoden er også så god at nu kan jeg parkere cyklen på grus-stierne uden at den vælter. Den gamle var jeg nødt til at lægge ned eller stille op ad et træ. Så – JUBIIIIII det er bare alletiders nye cykel.

Lene havde tilbudt at løbe DAL bane 4 med Fabi, når hun alligevel skulle løbe med Toxy i KAF. Jeg havde skrevet og spurgt om lov og vi måtte heldigvis gerne være med. Jeg havde aftalt med Lene, at vi skulle mødes på tank-stationen ved motorvejs af- og tilkørslen i Hørsholm og som sagt så gjort. Jeg måtte godt nok køre ad Kongevejen for bedst som jeg skulle af sted hørte jeg i radioen at en bil var brudt i brand på motorvejen i nordgående retning og jeg kunne høre udrykningskøretøjer, da jeg pakkede bil. Ankom 30-60 sekunder før aftale, så det havde vist været ok med den ændring.

Den rideskole, som lægger ridehus til KAF’s træning, var ganske hyggeligt. Et sted med ponyer og masser af børn. Rigtig hyggeligt.

Der var som forventet masser af store hunde – 24 stik ialt, så det varede længe, inden det blev mellemhundenes tur. Jeg gik udenfor med Toxy og pludselig hørte jeg “Fabiiiiii” – og så måtte Lene jo være i gang med opvarmningsløbet med Fabi! Jeg nåede at se den sidste halvdel af løbet. Lene var ganske tilfreds med Fabi – og Toxy! Toxy skal da ikke glemmes i denne sammenhæng. Fabi havde fået alle 3 felter fint. Begge hunde rev en pind og her var det nok Lene, der stak af fra drengene og på den måde fremprovokerede den fejl. Altså var vi optimistiske inden det rigtige løb.

Jeg blev ‘kapret’ som sekretær til det rigtige løb, så stakkels Fabi blev først overdraget til Kaare, men Fabi larmede, så jeg satte ham ud i bilen. Da Lene så havde løbet RIGTIG flot og RIGTIG hurtigt med Toxy og vi skulle have byttet hund, hørte jeg “Fabiiii” igen! “I bilen” svarede jeg, men Lene hørte det vist først anden gang. Heldigvis var der ingen panik at spore hos Lene og Lene og Fabi fik et rigtig flot løb sammen. Jeg var noget nervøs over ‘venstre hjørne’, som bestod af 2 sping, der stod i 90 graders vinkel og Fabi skulle over det venstre, dreje til højre for at komme over det højre spring bagfra! Men det gik heldigvis helt fint! Fabi styrtede derefter ind i slalom og der var ikke det mindste tegn på tidligere års problem… SUPER GODT. Da Fabi skulle over balancen var det een af de onde, idet en tunnel lå under balancen, så der var langt at løbe for føreren for at nå udenom. Lene kunne ikke nå ned før Fabi og hun råbte et eller andet til ham for at få han til at stoppe på feltet. I stedet for at lytte efter Lene og gøre som hun siger, så tænker Fabi “Mig?” og hoppede ned lige FØR feltet. Altså 1 fejl. ØV – det var vel nok ærgerligt. De løb SÅ fint og kunne godt have fortjent et fejlfrit løb. Men skidt med det – det var rigtig flot og hurtigt! Lene var glad og det var jeg i hvert tilfælde også! Det var gået så hurtigt, at jeg ‘sad med hjertet i halsen’.

TAK til “tante Lene” for endnu en god agiliy-oplevelse her fra Fabi og mig.

Fabi har jo haft ‘noget’ med tunneler, der gør at hvis han skal ind i højre hul, så skal han være på førerens højre side og omvendt med venstre hul. Det kan være ganske træls for på nogle baner er det bare umuligt, hvis ikke man skal tabe dyrbare sekunder.

Da Lene og jeg pakkede det sidste i bilerne lørdag sagde hun, at vi skulle komme til træning i MBS søndag, så ville hun lave lidt special træning med os. Det kræver ikke at føreren løber, så det skulle jeg lige kunne klare med min fod

Så søndag dukkede Fabi og jeg op i MBS og fik special træning. Ganske som ventet så gøede Fabi helt vildt meget de først 5-10 minutter (aner ikke præcist hvor lang tid det var – det var bare frygtelig længe…). Derefter begyndte han at forstå at han fik ros og godbidder, når han løb gennem tunnelen. Til sidst kunne Lene stå 5-7 meter væk og Fabi løb gennem tunnelen og kom jubel-lykkelig hen til Lene igen bagefter. Succes

Nu er det så op til mig at få dette trænet 2-3 gange om ugen de næste uger uden at bagboen ringer og klager over hundegøen…..

I dag var bare en RIGTIG god dag i Fabi’s liv. Efter mere end 10 ugers ‘agility-tørke’ – lige med undtagelsen af de 2 løb til klubmesterskaberne i MBS – havde ‘tante Lene’ alias Lene Wøhliche tilbudt at løbe med Fabi til dagens DGI stævne. Stævnet blev afholdt i Barthahus – beliggende i lufte-afstand fra ‘Bedstemor’!

Dagen startede med begyndere efterfulgt af let-øvede – og så først kom de øvede hunde, hvortil Fabi efterhånden tilhører. Det betyder, at jeg kunne sove helt til 06.30. Herligt.

Jeg var kørt i ‘Grønærten’ og ikke 4-hjuls trækkeren. Noget jeg fortrød på de sidste 100 meter til rideskolen for der var kæmpehuller i vejen og mudder-spor! Heldigvis klarede ‘grønærten’ opgaven, så der blev ikke brug for bugseringshjælp!

Den lille bil var pakket med næsten alt, hvad jeg har af varmt tøj for jeg frygtede godt nok de mange timer i et uopvarmet ridehus, men heldigvis blev vejret fantastisk flot med sol fra en ret så blå himmel, så der var ingen problemer med at holde varmen.

Lene var allerede kommet og vi parkerede lige ved siden af hendes bil, hvori Toxy og Qato sad lige så fint.

Vi fik heldigvis en plads i godt selskab med Christine, Dorthe og Susanne. Efter en 1½-2 timer blev det endelig mellem-hundenes tur. Fabi og Toxy var eftertilmeldt sammen og arrangørerne hvade taget hensyn til at Lene skulle løbe med 2 hunde i samme klasse, så Lene løb som nr 1 eller 2 med Toxy og sidst med Fabi. Bedre kunne det ikke ønskes

Løbene gik rigtig fint. I agility-løbet får Fabi ikke lige taget nedgangsfeltet på balance-bommen, så Lene gør det, jeg aldrig selv har haft rygrad til: Tager ham tilbage på feltet. Det betyder, at de bliver diskvalificeret, men det er en rigtig god investering i fremtiden, så jeg takkede Lene mange gange bagefter !

I spring-løbet gik det også rigtig fint. Desværre springer Fabi en port i slalom’en over (ca. midt i), så Lene vælger at tage slalom helt om. Den slags koster tid, så det blev desværre heller ikke til en præmie i det løb.

Dagens sidste løb er et for sjov løb af typen ‘Tid -fejl – ud’. Alle fik 50 sekunder at løbe en spring bane uden slalom og så gælder det om at nå at tage flest forhindringer uden at lave fejl. Laver man en fejl, så skal man straks løbe korteste vej ud af banen. Sådan en bane kan Fabi løbe rigtig, rigtig stærkt, så stakkels Lene måtte ‘tage benene på nakken’. Desværre lykkes det Lene at komme så meget foran Fabi, at han river en pind. Jeg tror, at det var præcis det samme, der skete for mig, i det løb i Norge, hvor Fabi blev dømt fejlfri, men på videoen kan man se at en pind falder ned. Det var også på en lang lige strækning, hvor jeg bare løber ALT hvad jeg kan – og det er alligevel en smule for hurtigt for Fabi. Videoen kan ses her på hjemmesiden under Multimedie -> Video.

Alt i alt blev det så ikke til nogle præmier for Lene og Fabi i dag, men de løb nu nogle rigtig gode og lovende løb. Dagen var lang (vi var de sidste, der gik!), men det var en dejlig, hyggelig dag og slet ikke så kold, som frygtet. Vi opdagede også alletiders luftetur: Rundt på frisbee-golf-banen!

Da vi kom hjem, fik Fabi først lige vasket poter og ben, dernæst snuppede jeg selv lige et brusebad. Så blev det tid til aftensmad, og Fabi stod ved siden af min stol og ventede på, at jeg satte mig ned. Straks jeg sad stille, lagde han sig ned og ‘bang’, så snork-sov han – og det gør han stadig

Tak til ‘tante Lene’ for en dejlig dag. Lene har lavet en meget fin video med deres løb og lagt den på YouTube.

Her ses vi netop hjemvendt fra morgenens luftetur, der foreløbig foregår med mig på cykel, idet morgenlufteture var for lange for min hæl. Det er lyst, idet billedet er taget den første søndag efter vi overgik til normaltid efter sommertiden. På hverdage er det ganske mørkt på vores morgentur.

Det andet gode ved sådan en cykeltur er, at Fabi får løbet en masse, idet vi kan tilbagelægge mere end den dobbelte distance på den samme tid. Fabi har virkelig trængt til at komme ud og brænde noget energi af.

Stort tillykke til Fabi og Lene Wøhliche med deres fine nye titel som MBS-klubmester 2009 for mellemhundene.

Jeg har ikke så meget som kunnet lufte Fabi i snart 7 uger, idet jeg er blevet opereret i min hæl for min ca. 2 år gamle skade med en først betændt, senere forkalket, slimsæk på højre hæl. Da kirurgen havde åbnet op, kunne han se en helt skarp kant på hælbenet, der ‘skar’ ind i achillessenen, så han løsnede ‘lige’ achilessenen fra hælbenet og bed kanten af med en bidetang! Siden har jeg været rekonvalescent. Agility er der nok ikke noget af for mit vedkommende før i 2010.

Jeg var sammen med Karsten Bruun ansvarlig for at arrangere årets klubmesterskaber i MBS, og de blev afholdt i dag. Forleden dag fik jeg så den idé, at se om jeg kunne finde een, der gad at løbe med Fabi og da Lene W meldte sig til, var det jo dejligt nærliggende at spørge om hun gad løbe med Fabi. Det var Lene frisk på, hvis bare hun fik lov til at løbe med Toxy først.

Så sammen med hjemmebagte boller og 2 store bæreposer med præmier måtte jeg også lige pakke Fabi’s agilitytaske, der ellers var blevet tømt for i år. Bil-transporten til Ballerup måtte jeg selv klare for Lars var i Dyrehaven for at heppe på sine løbere, der løb Eremitage-løbet.

Vejret var med os. Efter en lørdag med styrtregn (38 mm her i Lyngby) og en enkelt søndag-morgenbyge fandt solen heldigvis frem mellem skyerne. Vi fik lige een byge mere under banebygningen, men resten af dagen skinnede solen fra en blå himmel. Dog med nogle voldsomme vindstød, så springene måtte fæstnes med bøjler/pløkke.

Jeg turde godt nok ikke have nogle forventninger til Fabi, idet dels var feltet meget stærkt (Lene/Toxy, Inge/Pieya og Kate/Ludvig) og dels skulle Lene jo have lov til at koncentrere sig om Toxy. Med kun 2 hunde imellem Toxy og Fabi, var der ikke meget tid til at diskutere handling, når jeg samtidig skulle være ringsekretær. Yderligere er Fabi jo temmelig ‘svær’ at handle, idet han ikke er meget for, at man skifter bagom ham, og det er Lene jo vant til at gøre med Toxy. Det blev til 5 fejl i springløbet, idet Lene ikke var klar over, at hun skal have Fabi på ydersiden inden indsendelse i en tunnel. Jeg havde sagt, at hun bare skulle handle ligesom med Toxy – men det gjaldt egentlig kun slalom-indgangen og ikke hele banen, lærte jeg under deres løb!! Det er ikke sådan, når det er måneder siden man sidst var til agility og kun havde et splitsekund til at udtale sig om en bane jeg ikke selv havde gået på. Flot med kun 5 fejl !

Så blev det lige pludselig rigtig spændende med agility-løbet. Her endte Lene med at løbe fejlfrit med Fabi Imponerende – og specielt når man tager i betragtning, hvor få fejlfrie løb Fabi har løbet i sit liv !! Krydrer man dette faktum med, at Lene aldrig har trænet med Lene, så er det bare endnu mere imponerende. Senere var det med bævende hænder, at jeg lagde resultaterne sammen på PC’en….

Resultatet blev, at Lene og Fabi endte med at blive MBS-klubmestre i 2009. STORT tillykke herfra til jer begge – jeg er dybt imponeret over jer begge to.