I onsdags var vi til nevø Theis’ 16 års fødselsdag om aftenen med ialt 16 gæster. Allerede på vej fra p-plads til hus blev vi ‘overfaldet’ af en børnefamilie, der – som det mest selvfølgelig i verden – krævede, at Aidan skulle hilse på deres barn med løbende næse.. De var heldige, at vi gerne vil hilse på børn for at få trænet, men ellers kunne det have været det samme..

Fabi og Aidan var med og mange blev rigtig overraskede over at se en lille hund….. Sådan plejede Fabi, da ikke at se ud Men da sandheden gik op for dem, grinede de og ikke mindst vi

Alle gæster skulle medbringe noget at spise eller drikke og vores lod var desserten. Lars havde bare været en rigtig guttermand og bagt 2 brownie-kager om morgenen (oven tændt ca. 6.15!!). På vej hjem fra arbejde handlede han ind til frugtsalat samt købte nogle liter is.

Da der var åbent til haven og haven ikke var hegnet ind, tilbragte Aidan en større del af aftenen i sit bur. Ind imellem tog jeg ham ud og enten gik en tur med ham eller sad med ham på skødet. Da det blev vores tur til at finde desserten frem tænkte jeg, at jeg da kunne glæde en hundeglad gæst samtidig med at Aidan kunne slippe for at komme i buret, ved at ‘overrække’ ham til at sidde på skødet. Peter blev den udvalgte og Aidan så ud til rigtig at hygge sig !! Han lignede lige en, der sagde “Bring more beer”

Næste morgen havde Aidan været helt og aldeles ustyrlig i huset, mens jeg var ude at lufte Fabi. Han havde fået et af de ‘løbe-flip’, som han plejer at få ude i haven – men indendørs på vore glatte gulve !!!! Ikke godt for små hundeben !! Lars var næsten klar til at flytte hjemmefra Det var så prisen for en aften, der blev tilbragt meget i bur.

I dag lørdag bestod dagens program af en 2 timers hvalpetur kl. 10-12 med Hundeklubben Lyngby til Frilandsmuseet.

Vi var vist mindst 15 hvalpe + ejere, idet det var såvel de små som de store (regnet i alder) hvalpe, der var på tur sammen. En enkelt voksen hanhund var også med – en blanding mellem en eurasier og en chow chow !! Kæmpestor, masser af pels – og dejlig syntes Aidan !!! Når det er sagt, så skal det ikke være en hemmelighed, at Aidan allerbedst kan lide de hvalpe, som han leger sammen med om tirsdagen – altså nogle i samme ‘vægtklasse’. Corgi’en Oscar er helt klart en storfavorit – og nu har jeg udvekslet mobilnr med Oscar’s menneskemor, så de kan mødes og få lov til at lege alt det, som de gider. Oscar løber ikke – ja selv det at gå er lidt overvældende for ham, men de ELSKER at tygge i hinanden. Ja, ja – hver sine lyster.

Ialt gik vi rundt i 2½ time (fra p-plads og tilbage til p-pladsen igen). Vi startede med at skulle over en planke, der var lagt løst henover en grøft. Alletiders træning, så vi må vist til at køre til hovedindgangen i stedet for vores lokale bagindgang, når vi er alene af sted. En af hvalpeejerne skulle til Østrig på vandreferie med hunden, så hun tog planken mere end 10 gange, gik forrest og gyngede temmelig meget. Hvalpen er helt klart klar til Østrig for den gik bare over, som var det det mest naturlige her i livet. Imponerende Vi så på en kæmpe hest, får og geder (de lugtede godt nok stærkt). Til vor alles store overraskelse vrimlede det med mindre skolebørn. De havde et ‘arrangement’ i dag, så de løb rundt og løste opgaver. Det tager tid at passere hinanden, når 50+ børn møder 15+ hvalpe !!!!

Vejret var jo temmelig truende, men vi var rigtig heldige med at bygen kom, mens vi holdt pause med mulighed for at stå under et tag Instruktørerne havde kaffe, te og Gl. Dansk med og 2 kursister havde medbragt kage. Fantastisk.

Da vi var helt rundt, sagde Erik, at de trætte hvalpe skulle have lov at sove resten af dagen – kun afbrudt af 2 små – og vitterligt små – lufteture. Så træt som Aidan er nu, tror jeg Erik havde helt ret. Da Lars kom hjem fra træning satte han sig hen for at kæle med Aidan, men han lagde sig væk for at sove videre. SÅ er han godt nok træt

Ih, hvor er det altså bare hyggeligt at træne hvalp i Hundeklubben Lyngby. Det er bare så fantastisk, at der er tid til at lade hundene lege og endda ikke bare tid – det kræves Fantastisk. og så må jeg jo nok også indrømme at det er fantastisk at have en Aidan, der bare i bogstaveligste forstand kaster sig i hovedet på ALLE hunde store som små. Måske eneste undtagelse var en kæmpestor hvid schæfer, som vi fulgtes ud med – den havde været til agility. Dén gad Aidan nu alligevel ikke snakke med. Det er vist den første til dato – måske igen på nær den hvide schæfer som vi mødte en af de første gange på Frilandsmuseet. Den, der sagde: “Skrid” på hundesprog. Den havde jeg faktisk helt glemt, men gad vide om det er derfor at Aidan ikke skulle snakke med den søde vi så i dag ??!! Nå, det må jeg lige tænke over og se om vi kan teste/ændre.

Vi skulle vist sit, sæk, stå, ja/nej til en start. Jeg skal være tydeligere med mine signaler (fik tip til at holde godbid ml. pege- og rindfinger, så hånden kunne være flad som til det færdige signal. Ved ja/nej skal Aidan kigge på mig og dét var svært, men det lykkedes efter en masse smasken og andre underlige lyde. Dét må vi øve noget mere.

Undervejs skulle vi gå slalom mellem de andre, der lavede øvelserne. Dér lærte jeg ikke at give godbid for tæt på de andre hunde, for så var det hunden og ikke mig, der var interessant, så snart godbidden var indtaget.

Tid til indkald. SUPER UG med kryds og slange !!!

Så fik de lov til at lege sammen igen – og denne gang (mod Erik’s vilje) også sammen med de store hunde. Aidan var ellevild og jeg må sige, at han overraskede ALLE inklusiv mig selv med hvor meget den lille dreng kan løbe !!! Hold da helt op – jeg er stadig målløs!!! FANTASTISKE AIDAN.

Til sidst skulle vi vise 8-tal, zig-zag mellem ben og twist på begge side og begge veje. Det sidste må jeg tilstå at vi ikke har trænet for det havde jeg da glemt alt om, men det gik fint. Til næste gang skal jeg kunne det mens jeg er mere opret med ryggen. Evt. bruge target-stick – og evt. lave en med ‘godbids-dispenser’ (købe en ‘ekstra hånd og en tennisbold. Bolden skæres over i 2 og sættes på den ekstra hånd – og voila – flere hundrede kroner er sparet). Dét må vi huske at træne til næste gang !!!

Næste gang er heldigvis allerede på lørdag, hvor vi skal 2 timer på Frilandsmuseet. Gerne medbringende kaffe, kage og Gl. Dansk el. lign. Se dét er lige et hold for mig !! Det må vist blive på cykel……

Et par nætter har Aidan haft lov til at gå ‘frit’ rundt på vores øverste etage – vi har bare spærret for trappen ned.

Her til morgen smuttede Aidan over på Fabi’s tæppe/kurv (fra IKEA). Jeg skiftede ende på sengen – egentlig for at have en mulighed for at se hvordan de 2 hunde opførte sig, men Fabi vågnede og blev forskrækket over dynen, der ‘kom flyvende’. Han besluttede sig resolut for at lægge sig på tæppet – Aidan eller ej. Og sådan gik det til at de 2 lå så sødt og sov sammen.

Ihh, det var bare DEJLIGT. Noget jeg ikke har turdet regne med, men så meget bedre, når det så endelig sker !!!

Belært af erfaring…. fandt jeg cykel og anhænger frem i dag og cyklede ned til centrum af Kgs. Lyngby for lidt socialiseringstræning.

Cyklede til en forholdsvis ny isbutik mm, der ligger i Smøgen mellem stationen og Hovedgaden – dér hvor der engang lå en vinforretning. Jeg tænkte, at dels kunne jeg parkere cyklen og dels var det nok lidt mindre ‘trafikeret’ end selve hovedgaden og ikke mindst, så var der solskin på den tid af dagen.

Ved ankomst fik Aidan serveret lidt frokost i anhængeren, mens jeg købte en smoothie til mig selv (bare rolig – jeg kunne se Aidan HELE tiden). Så flyttede jeg en stol over til cykel + anhænger, tog Aidan ud og fik ham til at lægge sig på det lille tæppe, som han skulle øve at ligge på, da han gik i legestue. Det gik rigtig fint. En børnefamilie kom over for at hilse, en dame, der havde været i København for at se på karneval og lidt flere. Da vi senere gik lidt rundt var jeg ved at få mindst 4 ‘blodpropper’ over alt det affald, der ligger på gaderne og som liiiige er sagen at undersøge for en lille hvalp !! PYHA – Aidan klarede den vist uden at få spist noget han ikke skulle…

Vi mødte en mand og en dame og manden spurgte om han måtte hilse. Selvfølgelig måtte han det – men stor blev min forundring, da han løftede Aidan op til sit hovede !!! OK – sådan kan man da også hilse på en fremmed hvalp

Senere hilste vi på en del musikanter, en enkelt, der snart var nede ved bunden af en flaske vodka el. lign. og en lille familie med et lille barn, der var helt vild med hunde. De skulle selvfølgelig også hilse og jeg sagde bare “Aidan kommer fra en dagplejemor”, så ned på fliserne med barnet. Aidan ‘kyssede’ barnet, der skraldgrinede !!! Det blev et rigtig hyggeligt møde og faderen og jeg var enige om, at vi var i gang med den nogenlunde samme opdragelse

Så blev det tid til at cykle hjemad og det var min plan lige at stoppe ved dyreforretningen i storcenteret for at se på kødben og måske lidt legetøj, men da jeg kom til hjørnet var cyklen punkteret og helt flad på forhjulet. Dét er godt nok ikke lige min cykelsæson i år!!!

Heldigvis var Lars kommet hjem fra træning og var villig til at putte min MTB i bagagerummet af Honda’en og køre til Lyngby og ‘bytte’ cykel. Jeg trak så cykel mm over til p-pladsen og luftede Aidan på græsset i ventetiden samt lavede en masse træning – specielt med at gå pænt ved venstre side. Dét må da siges, at være træning med forstyrrelser dér i siden af et af byens mest trafikerede lys. Aidan klarede det til UG

Jeg fik flyttet beslaget til anhængeren til MTB’en og Lars agerede følgebil indtil vi var næsten helt hjemme. Så drejede Lars fra og kørte til Frilandsmuseet og gik en tur med Fabi, så han også fik en oplevelse i dag.

Ihhh, så var det atter tid til skolegang i Hundeklubben Lyngby. Desværre så det meget sort ud på himlen, da vi skulle af sted, så jeg endte med at tage bilen i stedet for at cykle (suk Lone!).

Vi kom så i rigtig god tid – faktisk var vi de allerførste, så der var låst… Det gav tid til at træne lidt lineføring inden skolen startede – og minsandten om ikke der var gennembrud med at få Aidan til at gå på min venstre side i dag !!! Jubiii. Det gik endda så flot at selv agilityførere kom og spurgte om vi skulle udstille !!!! Og ja – vi skal jo på skue til sheltiedagen i baby-klassen, og en slags udstilling er det jo. Spørg liiiige om jeg var stolt !!! Svaret er: Ja.

Skolen startede med Ja/Nej øvelsen og vi fik lige et tip af først Erik og derefter hans kone – og så gik det også rigtig flot.
Indkald – her var det til UG med kryds og slange. (Hjemmetørrede kalkun guffere er BARE sagen kan jeg hilse fra Aidan og sige !!!! )
Så var det lineføring og vi kunne stadig brilliere.
Sit/Dæk gik også rigtig flot og næste øvelse blev så Stå. GYLP. Det har jeg prøvet lidt herhjemme, men uden held. Erik lånte en hvalp til at vise øvelsen med og derefter var det vores egen tur. Og hvad der var sket i mellemtiden aner jeg ikke, men Aidan kunne sit/stå, dæk/stå og ‘foldekasse’ som om han aldrig havde lavet andet. Vildt godt.
Jeg var nu nærmest i himmerige af glæde og stolthed over min lille Aidan. JUBII.

‘Stå’ er lektien til næste gang.

Da skoletimen sluttede, ville flere af vi hvalpeejere gerne have at vore hvalpe kunne lege noget mere, men ‘hvalpegården’ var optaget. Et af de ‘gamle’ medlemmer sagde, “lad os bare få skældud” – og så fik de lov til at lege på træningsarealet. Da det næste hold nærmede sig med instruktørerne forventede vi skæld ud, men næ nej – vi blev bare sendt i hvalpegården, der i mellemtiden var blevet ledig. HERLIGT. Aidan, en lille 10 uger gammel corgi og så en hvid dværg-schnauzer (det vidste jeg ikke fandtes !!!!) legede til den hvide var grøn af det nyklippede græs !!!! Hvilken herlig aften