Frokostaftale på den lokale café
kategori: Alment
forfatter: larslone
Carina og jeg havde i dag aftalt at spise frokost sammen på den lokale café, så vi kunne café- og trafik-træne vore hvalpe. Trafik fordi cafeen ligger ud til en større vej. Heldigvis var vejret OK til at vi kunne sidde ude på fortorvet. Vini havde Carina dog ladet blive hjemme for hun skal også trænes i at være alene hjemme, så Carina en dag kan tage på arbejde
Jeg blev anbefalet at træne Aidan til at ligge på et tæppe både i hvalpelegestuen og også i Hundetræneriet, Holte (café-træning). Jeg har trænet Aidan på is-café i Lyngby, i Legoland og på færgerne vi rejste med på vores sommerferie rundt i DK og så knap 1½ time i dag. Det gik bare SÅ fint og han var helt ligeglad med biler og cykler
Sådan har det dog ikke været hele tiden….. Det var under en morgenluftetur i Århus langs en af de store veje ud af Århus, at jeg fandt ud af, at Aidan ikke længere var ‘trafik-sikker’
Nu kører de jo også MEGET stærkt derovre i Jylland….
Lektie: ALLE de øvelser vi skal igennem med hvalpene skal gentages igen og igen, idet status pludselig kan ændre sig ! Puha – det bliver hårdt.
Fra vi kom hjem har Lars været sød at lufte Fabi om morgenen, så jeg har kunnet træne Aidan – og ud over diverse øvelser og tricks, så går Aidan og jeg HVER hverdagsmorgen en tur op og ned af vores lokale ‘store’ vej – og cirkler specielt rundt, hvor der er krydsende biler for at møde flest mulige biler. Efter 2-3 dage hjalp det gevaldigt, så nu går vi bare – men belært af erfaring bliver vi ved længe endnu !!!!!



