Blog > Arkiv > marts 2007

mar
26
Det går bare godt for tiden

kategori: Agility
forfatter: Lone

Fabi er bare alletiders agility-vovse for tiden. Carina og jeg var ude at træne hunde i dag – Fabi og jeg agility, Carina og Kopy slalom-allé, kvindelige stavgængere (altså ikke at stoppe dem…) samt lidt almindelig lydighed. Fabi tager slalom, som hade han aldrig lavet andet – og selv felterne på felt-forhindringerne tager han. Uhhh – bare der var konkurrence lige nu, så skulle vi være med ! Fabi gøede endda næsten ikke – jeg ved slet ikke, hvad der tager ham! Jeg håber, at det fortsætter i mange år frem! 🙂

Kommentarer lukket til Det går bare godt for tiden

mar
13
Ih, hvor det går

kategori: Agility , Alment
forfatter: Lone

Altså lige for tiden går det bare rigtig godt med Fabi. Han har opført sig utrolig eksemplarisk på de sidste par dages lufteture – næsten ingen gøen og kommet, når jeg kalder! Hvor skønt.

I går til agility-træning var vi kun 2 på holdet og Dorthe, der var den anden, havde influenza, og løb derfor ikke meget. Så Fabi og jeg fik løbet alt hvad vi kunne og lidt til. Jeg endte med at stoppe 6 minutter før tid, idet jeg blev helt nervøs for langtidseffekten på så hård træning af Fabi. Så hellere stoppe mens legen var god. Og god, det var legen! Som Jørgen sagde, så er der håb forude for Fabi. Der skal bare en masse træning til…. men bare der er håb og fremgang, så skal vi nok komme igennem det. Fabi tog slalom nogle gange selv om han kom i fuld fart! Wauw – det er 9 måneder siden sidst!

Jeg havde Tina med i bilen og da Lars havde bagt kage, mens vi var til træning, var Tina heldigvis til at overtale til en kop the med kage bagefter. Det var vel nok hyggeligt at få sludret rigtigt. Det var første gang i mere end 1 år, så der var nok at tale om! Tina fortalte bl.a. at Fabi’s special foder også kunne fås i en ‘blød’ variant på dåse og at det skulle være muligt at lave tørrede godbidder af dem, der smagte lidt anderledes end det foder, som jeg ellers har brugt de sidste 2 måneder.

Så i dag måtte jeg forbi dyreklinikken og købe en dåse og så har jeg eksperimenteret lidt med det i aften – men det er desværre nemmere sagt end gjort… Eksperimentet fortsætter i morgen.

Kommentarer lukket til Ih, hvor det går

mar
4
Så blev det forår i Danmark

kategori: Alment
forfatter: Lone

Sikken vidunderligt vejr denne weekend og i dag søndag har vi endvidere det skønneste solskinsvejr. Selv Fabi blev inspireret af det dejlige vejr og undlod at gø på morgenens luftetur, så idyllen var total !

I går lørdag var vi i hundeskoven (Hareskoven) sammen med Carina og Lene, der endda havde sin nabo’s hund med, så det blev til 6 hunde ialt. Skønt.

Kommentarer lukket til Så blev det forår i Danmark

mar
1
Fabi blev Årets Hund 2006 i MBS

kategori: Agility
forfatter: Lone

Nøj, Fabi blev Årets Hund 2006 i MBS! Generalforsamlingen i går sluttede med overrækkelse af diplomer og pokaler til den hund, der havde fået flest points i DKK’s Åbne klasser i 2006 i hver af de tre officielle størrelser: Små, Mellem og Stor. Og her viste det sig, at den flid vi startede året 2006 med gav bonus i en kæmpe pokal ! Pokalen er faktisk 4 mm for høj til at stå på pokalhylderne, så den må have sin helt egen hylde !! Nå, det klarer vi nu nok også….. thi hi

Endvidere blev jeg revisor. Kate er jo kasserer og ønskede sig en ny revisor, så jeg øjnede da lige chancen for nogle hyggelige besøg hos Kate og Knud og skyndte at melde mig! Helt frivilligt.

Kommentarer lukket til Fabi blev Årets Hund 2006 i MBS

Kalender

marts 2007
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Kategorier