Blog > Arkiv > 31 december 2007

dec
31

Herfra ønsker vi alle et rigtig godt og lykkebringende nytår!
Vi er selv dejligt optimistiske efter at være kommet hjem fra et 2-timers AG-kursus arrangeret af 2 af HH’s instruktører, Stine og Maj-Brit. Kurset var fra 9-11 i dag, så det var tidligt oppe for at nå at lufte inden afgang ca. 8.15. Kurset skulle være et slalom-kursus, men de havde heldigvis også udtænkt at der skulle være fremad-sending – hele 5 spring på en lige linie skulle hundene klare uden fører. Vi førere skulle bare stå og råbe ‘fremad’ eller ‘videre’ eller hvad vores kommando er. Fabi’s er ‘videre’.
Fabi var MEGET tændt og startede allerede med at gø lidt i indkørslen til træningsareaelet…. Birgitte (tidl. Bang) var der med hendes 2 små pudler, som Fabi vist altid har været meget forelskede i – og ingen undtagelse fra det i dag…… lol
Fabi’s første fremadsendelse endte med en tissetår i buskene i stedet for i madskålen. Maj-Brit kom til undsætning og skældte Fabi ud – og ih, hvor det hjalp! Derefter tog han da bare de 5 spring uden dikkedarer !! Han kan jo godt det lille kræ…
I den 2. time blev det vores tur til slalom-træningen – og den del af banen, der lå badet i det dejligste solskin. Fabi havde slet ikke problemer med at komme rigtig ind i slalom’erne. Eneste problem – ud over at de dejlige pudler var svære at modstå – var at 3 gange tog Fabi kun 10 af de 12 pinde ved en højreslalom, men det var vist ‘bare’ et midlertidigt problem. Han sluttede fantastisk af med et spring, slalom, endnu et spring, så retur i slalom og så lige et spring til sidst. WAUW.
‘Gevinsten’ var aftalt med Birgitte – Fabi og pudlerne skulle have lov til at løbe rundt sammen efter træning. Sådan skulle AG-træning være hver gang.
Vi håber på meget – og godt – nyt i det nye år !

Kommentarer lukket til Godt nytår til alle 2- som 4-benede

Kalender

december 2007
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Kategorier