Blog

Kategori: Alment

jan
4

Ak ja, efter en mere end 2 timers ellers herlig luftetur i går sammen med Carina & drengene har Fabi dårlig mave igen. Det gik ellers ret godt – dog med en mindre forværring i løbet af dagen i går, så det er ikke nødvendigvis fra lufteturen. dog har Carina i aften ringet og fortalt, at Elliot også har dårlig mave, så måske alligevel! Men altså ingen natteluftetur i går aftes for det gad Fabi ikke! Han blev ved med at stoppe op og så kigge sig tilbage som for at sige at vi skulle den anden vej. Efter 150 m gav jeg op og vi vendte hjemad igen. Straffen blev så at Fabi vækkede mig kl 03 i nat og ville gerne ud. På med lidt tøj og ud i haven med ham. Dér ville han dog ikke lave andet end at snuse og lege, så ind i seng igen. Kl. 04 var han der igen og så stod jeg rigtigt op og så ud på villavejene for at lufte. Efter 100m simulerede han ligesom opkast, men der kom ikke noget. Så ventede vi og så skiftede vi vejside. Lidt længere fremme lavede han så 2 prutter og derefter var han frisk igen. Hjem og sove igen, men det tager nu lige lidt tid at falde i søvn, når man sådan har været ude i den friske luft. Vækkeuret blev stillet 15 min frem til 06.15…. Det var ikke spor sjovt, da det ringede…. uha

Nå, men efter morgenmad til mig og besøg af skorstensfejeren prøvede vi endnu engang at gå en lille tur. Da vi kom til Borrebakken skulle Fabi ikke længere. Så vendte vi om, men da den lækre Chili, kongepuddel tæve, kom fejlede Fabi ikke noget !!! Det var Don Fabi i bedste stil.

Bedstemor’s middagstur var endnu en trækken rundt med Fabi, der stadig ikke rigtig havde lyst til at gå. Efter arbejde gik Lars og jeg med ham og han fejlede ikke noget, da der blev fyret noget fyrværkeri af…… Lidt senere havde han så rigtig diarré – stakkels Fabi. En kortere tur og så hjem i brusebad.

Jeg checkede åbningstiderne for Buddinge Dyreklinik og de havde åbent til kl 19, så jeg kunne nå at køre forbi og købe noget Hill’s ID-special foder til dårlige maver. De fortalte at der er en vius i omløb for tiden – rigtig mange hunde har dårlige maver, så dagen havde været ‘store diarré-dag’. Fabi har lige prøvesmagt ID-foderet her til aften og nu glæder han sig rigtig meget til første rigtige servering i morgen tidlig….. Samtidig har han fået 2 Canicur tabletter og en lille smule Zoolac. Det kan han forresten rigtig godt lide – det blev slikket af tabletterne, inden de blev spist!

Hos dyrlægen fortalte Katarina, at Birgitte har solgt klinikken til Nina, men at hun stadig arbejder der. Det var noget af en overraskelse, men det er vist rigtig, rigtig godt for Birgitte. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske med klinikken. Der er planer om lidt ombygning…..

Kommentarer lukket til Mer’ dårlig mave – og nyt om Buddinge Dyreklinik

jan
2
Godt nytår til jer alle

kategori: Alment
forfatter: Lone

Godt nytår til alle jer! Vi håber, at I er kommet godt ind i 2007 – uden for mange problemer med nervøse hunde pga fyrværkeri.

Vi fik lov til at sætte Fabi ‘i pleje’ hos Ole og Maria under middagen og det viste sig at være mere end heldig. Der var indkøbt mere end 50 bordbomber af forskellig slags, så Fabi ville have været et nervøst vrag inden kl 19, hvis han havde været med. Hos Ole og Maria var der dejlig stille, så han havde ligget og hvilet sig. 10000000 tak endnu engang til Ole & Maria !

Fabi og jeg har nydt at have nogle rolige dage efter julen og jeg er begyndt at have et par dåser med lidt mad (pasta og torskerogn) med på gåturene og enten laver vi nogle rigtige sporøvelser eller også gemmer jeg dem bare under buske og lign. og så skal Fabi finde dem. Det vækker stor jubel hos Fabi kan jeg godt afsløre. Der er vist ingen tvivl om, at han har savnet noget mere mental udfordring!

En af mine julegaver var Irene Jarnveds seneste bog, så jeg glæder mig til at få flere gode tips til at få en velfungerende og rolig  Fabi i 2007 ! Det synes i hvert tilfælde allerede at have hjulpet. Selv på bilerne, hvor jeg er ved at lære ham at kigge på mig og få en godbid i stedet for at kigge (og gå totalt ‘bananas’) på bilerne…

Fabi’s mave ser også ud til at have det bedre og i dag er første dag på rigtig hundemad. Spændende….

Kommentarer lukket til Godt nytår til jer alle

dec
27
Fabi har dårlig mave igen – ak ak

kategori: Alment
forfatter: Lone

Åh nej, så har Fabi fået dårlig mave igen og denne gang er det vist min egen skyld. Fredag var jeg hos en rigtig slagter for at købe kød til juleaften og de havde en kasse med røgede, kødben til hunde stående og så tænkte jeg, at det var da lige sagen for Fabi’s tænder. Fabi tyggede på det et kvarters tid indtil Bedstemor kom for at lufte. Da vi senere på dagen kom hjem fra indkøb havde Fabi kastet op en 6-7 gange…… Nå, men så var det jo forhåbentlig oppe altsammen igen og næste dags morgen var hans afføring ok, så jeg troede at vi slap med det. Meeen, om aftenen ville han ikke have aftensmad og det er altid et dårligt tegn…. Næste morgen stod den på græs-spisning, men han fik og spiste sin almindelige hundemad (Sensible). Om eftermiddagen kom det dog ud igen i nærmest flydende tilstand. Så var det nogle timers faste og en lille smule kogt pasta til aftensmad. D. 25. december var der næsten ingen afføring, men det stemmer jo med næsten ikke noget fødeindtag. D. 26. december skulle vi på familiebesøg det meste af dagen, så han fik lidt pasta, Canicur og Pro-Kolin for at hhv. stoppe diarre og genoprette bakteriebalancen i mave/tarmsystemet. Her til morgen var den første afføring af rette farve, men derefter kom der flydende gul afføring, så nu har jeg selv ordineret pennicillinkur…… Jeg kan se, at det er samme slags pennicillin Fabi fik tidligere på året og resterne giver lige nok til en 5 dages kur. Håber at det hjælper…. Stakkels Fabi.

Kommentarer lukket til Fabi har dårlig mave igen – ak ak

 Forrige 1 2 ... 22 23 24 25 26 27

Kalender

december 2018
M T O T F L S
« apr    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Kategorier